En tegnet film om en magisk læreruddannelse

Læreruddannelsen Absalon havde brug for en tegnet informationsfilm, der på en sjov måde formidlede indholdet på de fire år på læreruddannelsen, så det blev tydeligt for ansøgere til læreruddannelsen og nye studerende, hvad de kunne forvente.

Husk lyd!

Den samlende fortælling

Da der var mange informationer, som skulle formidles til ansøgere og nye studerende ved læreruddannelsen, havde Læreruddannelsen Absalon Vordingborg brug for en ide til, hvordan en masse facts om indholdet på de fire år på læreruddannelsen kunne formidles på en inspirerende og sjov måde. Det blev til en tegnet film, hvor læreruddannelsens indhold er placeret i et magisk univers, hvor de studerende skal lære at trylle, og hvor lommeregneren er en krystalkugle. Alt sammen illustreret i Absalons brand-farve. Læg mærke til forskellen på hattene på de studerende, underviserne og skoleeleverne.

En plakat, som viste alt det, filmen fortalte, blev efterfølgende lavet, så den kunne bruges til at vise frem til åbent hus.

“Resultatet er blevet virkelig godt, og vi har nu en sjov lille film, der er perfekt til at vise nystartede studerende og andre interesserede, hvad det hele går ud på. Samarbejdet var perfekt, Elle har den helt rigtige balance mellem at være lydhør overfor kundens behov og idéer, og selv at komme med idéer. Elle holder alle tidsfrister og er meget nem at have som samarbejdspartner. Alt er også godt forventningsafstemt inden ting sker. Det var særligt godt, at produktionen havde indlagt tid til feedback og dialog, inden der blev slået søm i.”

Jens Madsen, lektor ved Læreruddannelsen Vordingborg

Previous
Previous

Rudersdal Kommune

Next
Next

Sagar Constantin